I IMS Case kan der oprettes noter til både kunde, kontakt samt på en sag.
Nedenfor vises et eksempel, hvor der oprettes en ny note på en sag. På sagen klikkes der på fanen "Noter". Såfremt funktionen kategori er aktiveret, er det muligt at vælge kategori på noten, som i nedenstående tilfælde, hvor der skelnes mellem Projekt og Salg i kategorifeltet.
Notekategorier oprettes i Administrationen - læs mere her.
Udover kategorier, er det ligeledes muligt at oprette egne felter på noteoverblikket, og derved skræddersy de oplysninger, man ønsker skal fremgå på sagen. I ovenstående tilfælde er der opsat en valgliste, hvor aktivitet kan vælges, fx "telefonsamtale". Læs mere om konfigurerbare notefelter her.
Afslutningsvist ligger notefeltet, som er et fritekstområde, som skal udfyldes, for at noten kan gemmes. Det er ligeledes muligt at stjernemarkere noten, som betyder at den altid vil ligge øverst i listen af noter. Klik på fluebenet for at gemme noten på sagen.
Ovenstående fremgangsmåde er præcis den samme for noter på andre objekter, herunder kunder og/eller kontaktpersonen.
Vær opmærksom på at kategorier kan anvendes differentieret mellem sag og kunde, men opsættes der egne felter på noten, så vil disse være tilgængelige på notefunktionen uanset om det er på sag eller kontakt/kunde.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.