August versionen frigives i uge 37, og vil løbende hen over de efterfølgende uger blive tilgængelig i alle driftsmiljøer. Følgende ændringer er indeholdt i versionen.
Kassation for kontakter
I denne version er det muligt, at sætte kassation op for kontakter. Funktionen er implementeret, som en del af den eksisterende opbevaringspolitik, og opsætning foregår dels i menuen Opbevaringspolitik, dels i Kontakt konfiguration.
Definer en opbevaringspolitik for kontakter under opbevaringspolitik, og vælg den derefter under Kundekonfiguration.
Kassationen vil gælde for alle nye kontakter i IMS Case. Mulighed for opdatering af eksisterende kontakter forventes frigivet i vores november version
Når opsætningen er foretaget, vil kontaktkassation automatisk blive vist på nye kontakter, som man kender det fra sager i Case.
Administration - sletning af sager som brugerrettighed
En ny opsætning til sletning af sager er implementeret, det er nu muligt at vælge for en bestemt bruger eller gruppe, hvorvidt det skal være muligt at slette sager generelt i IMS Case. Opsætningen er tilgængelig i Sikkerhedsindstillinger, og håndteres som de øvrige sikkerhedsindstillinger.
Data export udvidet med samarbejdsforum
Data eksporten er udvidet, så en eksport nu også indeholder data fra samarbejdsforum. Dataeksport funktionen er et tilkøb. For mere information om tilkøb, kontakt imsbooking@visma.com
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.