I IMS Case kan du som bruger redigere alle dokumenter i systemet med status "Kladde" (1) (dokumenter med status 'Endelig' er færdigarkiverede, og kan ikke redigeres, hvorfor de er gråskaleret).
Ønskes det at de enkelte Case-brugere selv skal kunne ændre fra Status Endelig til Kladde, kan dette opsættes i administrationsmenuen under Generelle indstillinger.
Når du åbner dokumentoverblikket kan du se metadata omkring dokumentet, og det er ligeledes her du kan redigere i dokumentet ved at klikke "rediger dokument" (2).
Her får du mulighed for at redigere direkte i MS Office 365 (hvis du har tillknyttet en Microsoft-konto med abonnement til MS Office 365 suiten), MS Office, Google Docs og LibreOffice. Microsoft understøtter en autogem, som du kan se øverst i titelbaren, så man skal ikke være nervøs for at ens ændringer ikke gemmes løbende.
I IMS Case vil dokumentet være låst så længe det redigeres.
Rediger i MS Office- Word:
Redigerer du et dokument i MS Office - skrivebordsversion af fx Word, synkroniseres opdateringer til dokumentet i IMS Case. Oplever du fejl ved at gemme dokumentet, kan det skyldes at din organisation ikke anser IMS Case URL'en, som en godkendt side. Dette kan tilpasses ved at følgende artiklen her: Rediger dokumenter i Word giver fejl (Case URL skal angives som "Trusted Site".
Når du er færdig med at redigere dokumentet i online redigering, er det vigtigt du går tilbage til IMS Case og herefter klikker på Rediger dokument (3) og Afslut redigering af dokument (4).
Herefter vil IMS Case oprette en ny version af dokumentet (5) og du kan se ændringen med det samme i preview vinduet (6).
Rediger dokument i MS Office - Excel
Efter opdatering hos Microsoft betyder det, at dokumenter der åbnes fra IMS Case i Excel vises i Beskyttet tilstand. For at kunne ændre dette og dermed redigere i dokumentet skal du "Aktivere redigering", dernæst "redigere projektmappe" og afslutningsvist trykke "ja" til, at du vil arbejde i nyeste version af dokumentet. Det er desværre ikke noget vi hos Visma IMS kan ændre på, da det som beskrevet er Microsoft, der har lavet en opdatering, for at sikre dokumenthåndtering fra online platforme.
I nedenstående guide vises de trin, du skal gennemføre for at kunne redigere i et Excel-ark og sikre dine ændringer bliver gemt i IMS Case, og ikke først skal gemmes lokalt.
- Aktiver redigering
- Rediger projektmappe
- Tryk "ja" for at arbejde i nyeste version på serveren
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.